Om mig

Mit navn er Anita Bank Sejrup, og jeg bor i Skjern sammen med min mand. Jeg er mor til to voksne børn og er uddannet Metakognitiv terapeut og Metakognitiv StressCoach fra Skolen psykoterapeuterne i Aarhus.

Min egen rejse med metakognitiv terapi startede som klient – jeg har selv mærket på kroppen, hvor effektiv og livsforandrende denne metode er. Det har givet mig en dyb tro på, at det virker – ikke kun midlertidigt, men også på lang sigt. Netop derfor brænder jeg for at hjælpe andre med at slippe ud af angst, stress, depression og andre psykiske udfordringer, der forhindrer dem i at leve frit og i balance.

Som terapeut gør jeg meget ud af at skabe en tryg, hyggelig og hjemmelig atmosfære, hvor du kan føle dig set og mødt præcis som du er. Jeg er et varmt og lyttende menneske, og jeg sætter en ære i at møde dig med nærvær, forståelse og respekt. Hos mig er du ikke alene – vi arbejder sammen, og du vil få konkrete redskaber til at håndtere dine tanker og finde ro i hverdagen.


Jeg glæder mig til at tage imod dig i min klinik i Skjern eller møde dig online og være en støtte på din vej.